Omakub - Omarchy

Den tidlige æstetik

The Omakub desktop: GNOME overview with a misty forest wallpaper, dock, and workspaces — Der er grænser for, hvad man kan gøre med GNOME, men jeg gjorde, hvad jeg kunne.

Neovim and a terminal running inside Zellij, showing the Omakub file tree — Neovim og Zellij fra starten.

The omakub theme command in a terminal, with the Omakub ASCII banner — Allerede dengang kunne én kommando skifte tema i flere apps.

Vejen til Omarchy

Omakub beviste tesen: Giv udviklere et smukt, komplet Linux fra starten, og de kommer! Titusindvis gjorde det.

Men det ramte også loftet. Omakub var et lag af holdninger oven på Ubuntu og GNOME, som selv har stærke holdninger. De idéer, jeg virkelig gik op i – automatisk vinduesopdeling, alt på tastaturet og et system med terminalen som universets centrum – kæmpede hele tiden mod platformen i stedet for at udspringe af den.

Så omakase flyttede fra Ubuntu til Arch, fra GNOME til Hyprland og blev til Omarchy. Ikke et lag oven på en andens distribution, men hele måltidet. Alt det, Omakub stræbte efter, uden først at spørge nogen om lov.

Plejehjemmet er bemandet

Omakub er nu pensioneret. Repositorierne er arkiveret på GitHub: omakub og omakub-site. Men gode idéer går ikke på pension, de bliver forket! Omabuntu er fællesskabets videreførelse af omakase-Ubuntu-sporet. Hvis Arch er et skridt for langt, og Ubuntu føles som hjemme, er det dér, du skal hen.

Tak til alle, der brugte det, bidrog til det og viste deres skriveborde frem. Omakub gik, så Omarchy kunne løbe.